window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag() { dataLayer.push(arguments); } gtag('consent', 'default', { ad_storage: 'denied', analytics_storage: 'denied', wait_for_update: 500, }); gtag('set', 'ads_data_redaction', true);

Corona giver videokonsultationer et gennembrud

Antallet af videokonsultationer med SOS Internationals psykologer og fysioterapeuter er steget markant under coronakrisen. Det forventes, at distancebehandling har fået sit gennembrud.

Corona har bragt andet og mere end sygdom, dødsfald og isolation med sig. Vi har lært at arbejde effektivt hjemmefra. Vi er blevet gode til at holde onlinemøder og bruge ny teknologi til at være produktive. Og så har vi fundet ud af, at vi sagtens kan gå til psykolog og fysioterapeut uden at møde op på en klinik og være i fysisk nærkontakt med behandleren.

Videobehandlinger, hvor klient og behandler taler sammen over et video-link, har længe været en prioriteret del af SOS Internationals healthcare-forretning. Simpelthen, fordi det øger tilgængeligheden og fleksibiliteten for klienterne. SOS International har udviklet sit eget videokonsultationssystem, HealthConsult, som lever op til strenge krav om it-sikkerhed. Samtidig er det kompatibelt med alle browsere og understøttes af både browser og app.

Behandlingsform i fremgang
Videokonsultationer er en behandlingsform i fremgang. Når man sammenligner antallet af videokonsultationer i de tre første måneder af 2019 med samme periode i 2020, ser SOS International en stigning på næsten 700 procent. Coronaens effekt på videokonsultationer kan ses i udviklingen fra februar til marts i år, hvor der på en enkelt måned ses en stigning på lidt over 300 procent. Stigningen i januar og februar følger derimod den generelle tendens til øget interesse for digitale behandlinger.

Divisionsdirektør Gustav Dahlberg forventer, at en del af fremgangen kan fastholdes – også efter coronakrisen:

- Man kan sige, at ligesom corona har vænnet os til at bruge videomøder med kolleger og forretningsforbindelser, kan corona betyde gennembruddet for videobehandling. Det kan blive den faktor, der for alvor beviser, at man kan få kvalificeret professionel behandling af en psykolog eller fysioterapeut, selvom man ikke befinder sig i samme lokale.

Klienter er positive
Responsen fra slutbrugere/klienter tyder også på, at videokonsultationer er kommet for at blive. Marcus Idoff er fysioterapeut hos SOS International i Göteborg og har arbejdet med erfaringerne fra videokonsultationer:

- Langt de fleste klienter er positivt indstillet. Det er fleksibelt, og man kan hurtigt få en tid. Men vi har også klienter, der er skeptiske. Det er jo et nyt koncept inden for fysioterapi, så det kræver lidt tilvænning.

Mens en psykologsamtale foregår uden fysisk kontakt, er det sværere at begribe, at en fysioterapeut ikke altid behøver at røre klienten for at stille sin diagnose. Marcus Idoff fortæller, at nogle diagnoser egner sig bedre til videokonsultationer end andre:

- Visse diagnoser er ikke egnede til videokonsultationer, men de udgør et mindretal af vores sager. De fleste skader kræver ikke en fysisk undersøgelse. Med en nøjagtig beskrivelse af smerterne og de omstændigheder, de er opstået under, kan fysioterapeuten som regel stille en ret præcis diagnose, siger Marcus Idoff.

Psykolog og teamleder Line Wulfsberg ved SOS International i Oslo citerer en evalueringsrapport fra 2017 fra National Center for e-Health Research i Norge, der siger, at selvom de fleste klienter finder videoopkald lidt skræmmende eller underligt første gang, er de fleste positive over for videoopkald efter at have prøvet det – og vil aktivt efterspørge denne form for behandling i tilfælde af nye behandlingsbehov.

- Det er også vores erfaring. Mange klienter, der ellers ville fravælge videokonsultationer, har været villige til at prøve det under coronakrisen - og de vil også foretrække videokonsultationer i fremtiden, siger teamlederen.

Individuel vurdering
Inden en videokonsultation foretager SOS International altid en konkret vurdering af, om det konkrete tilfælde egner sig til behandling via video.

Er det ikke tilfældet, tilbydes behandling ved fysisk fremmøde. Det samme gælder, hvis det undervejs i et forløb med videokonsultationer viser sig, at der alligevel er behov for en fysisk konsultation.

SOS International tilbyder videokonsultationer inden for fysioterapi og kiropraktik i Sverige og inden for psykologi i Norge, Danmark og Sverige.

Læs mere om SOS Internationals sundhedsydelser her.

 

 

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.