window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag() { dataLayer.push(arguments); } gtag('consent', 'default', { ad_storage: 'denied', analytics_storage: 'denied', wait_for_update: 500, }); gtag('set', 'ads_data_redaction', true);

COVID-19: Flyrejser kan påvirke tidligere smittede

Lungefunktionen hos personer, der har været syge med COVID-19 kan være nedsat, og det kan give komplikationer på flyrejsen. En medicinsk forhåndsvurdering afklarer, hvordan forsikringen dækker i tilfælde af helbredsproblemer. 

COVID-19 er en ny sygdom for lægevidenskaben og det er endnu usikkert, om sygdommen kan medføre langtidspåvirkninger som nedsat lungefunktion. Og har man problemer med luftveje og lunger, kan en flyrejse forværre tilstanden.

Nu, hvor svenskere, nordmænd og danskere i større omfang end hidtil kan rejse til udlandet, opfordrer SOS International tidligere COVID-19 smittede til at overveje en medicinsk forhåndsvurdering.

- Da det stadig er uvist, om der er senfølger af sygdommen, mener vi, at det sikrest at få lavet en flymedicinsk vurdering, hvis man har været smittet med COVID-19, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør i SOS International.

Flymedicinsk vurdering
En medicinsk forhåndsvurdering giver den enkelte et overblik over, hvordan rejseforsikringen dækker i tilfælde af sygdom på ferien. Har man kroniske lidelser, der ikke har været helt stabile i månederne op til afrejse, kan det være en god ide at få en medicinsk forhåndsvurdering før rejsen. Det samme er tilfældet med tidligere COVID-19 smittede, fordi der er usikkerhed omkring langtidspåvirkningen af lungefunktionen.

- Det er ikke altid din egen læge, der er bedst til at vurdere, hvad en flyvetur og en rejse kan betyde for dit helbred eller hvilke risici, du muligvis udsætter dig for på rejsen. Det kan lægerne hos SOS International, fordi de blandt andet har en flymedicinsk uddannelse, siger Karin Tranberg.

SOS International opfordrer i øvrigt rejsende til at være opmærksomme på rejseforsikringens dækning og vilkår. Der kan nemlig være begrænsninger i dækningen, hvis man fraviger myndighedernes rejsevejledninger.

Læs mere om medicinsk forhåndsvurdering

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.