window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag() { dataLayer.push(arguments); } gtag('consent', 'default', { ad_storage: 'denied', analytics_storage: 'denied', wait_for_update: 500, }); gtag('set', 'ads_data_redaction', true);

Skiferien er årets mest risikable

Pressemeddelelse

Lige nu er rigtig mange danske familier på skiferie, og det afspejler sig i skadestatistikken hos SOS International, der hjælper tilskadekomne danskere i udlandet.

Uge syv er den uge på året, hvor flest danske rejsende kommer til skade. Således er der i den store vinterferieuge flere rejsende, der har brug for hjælp fra alarmcentralen hos SOS International end i den store sommerferieuge 29. Og der er hele syv gange så mange tilskadekomster som i uge 50, som var årets mest stille uge i 2019.

Skiferierne tegner sig for en pæn del af skadestatistikken, og en fjerdedel af alle sæsonens skiskader skete i uge 7 sidste år.

Mange børn kommer til skade
Når danskerne tager på skiferie i skolernes vinterferie, sætter det sit præg på aldersfordelingen af skiskader. I uge står børn og unge op til 19 år for en tredjedel af alle skiskader.

- Det er svært helt at undgå skader, når man står på ski. Men vi opfordrer forældre til at sørge for det rigtige sikkerhedsudstyr til børnene. Det er også en god ide at tale med børnene om, hvordan man viser hensyn på pisterne, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør i SOS International.

Mindre børn op til 9 år kommer især til skade med ankler og fødder, mens de større børn og unge mellem 10 og 19 år har flest knæskader og benbrud.

Husk det blå kort – og en rejseforsikring
Det er især Østrig, Italien og Frankrig, der lægger pister til, når danskere kommer galt afsted på skiferien. Over halvdelen (54 procent) af alle skiskader i uge syv skete i Østrig i 2019, skarpt efterfulgt af Italien med 20 procent og Frankrig med 8 procent.

Når skiferien ender med skader, er det vigtigt at have styr på forsikringerne, ellers kan ferien blive langt dyrere end forventet.

På rejser i Europa, skal det blå sygesikringskort medbringes. Det giver ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, man kommer til skade. Men i modsætning til, hvad mange tror, er det blå kort ikke nok.

Hvis man vil være sikker på, at eventuel hjemtransport og behandling på private klinikker er dækket, skal man have en rejseforsikring – og det er en god ide at tjekke om forsikringen dækker skisport. Derudover er det en god ide at have en ansvarsforsikring, så man er dækket ind, hvis man bliver skyld i, at andre kommer til skade på skibakken.

Prisen for en skiskade varierer alt efter, om der er behov for indlæggelse eller operation, og om man har brug for at blive transporteret hjem på båre i ambulancefly eller kan sidde i et rutefly. SOS International har beregnet gennemsnitsprisen for en skiskade i 2019:

Gennemsnitspriser på skader:

Dansk kvinde: 17.116 kr.
Dansk mand: 15.481 kr.
Barn 0-10 år: 10.874 kr.
Barn 10-19 år: 16.056

SOS International opfordrer til, at man altid kontakter sit forsikringsselskabs alarmcentral, hvis man kommer til skade på ferien.

Læs mere: Gode råd til skiferien

 

 

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.