window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag() { dataLayer.push(arguments); } gtag('consent', 'default', { ad_storage: 'denied', analytics_storage: 'denied', wait_for_update: 500, }); gtag('set', 'ads_data_redaction', true);

Borgernes persondata er i trygge hænder

Pressemeddelelse

En korrekt og sikker behandling af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, har højeste prioritet hos SOS International. 

SOS International finder det uacceptabelt, at underleverandøren, Medicals Nordic, har brugt WhatsApp til intern kommunikation af borgernes positive testsvar. Den praksis blev stoppet med øjeblikkelig virkning søndag. SOS International har bedt Medicals Nordic om løbende at redegøre for, hvordan der bliver ryddet op.

- Det ligger fast, at SOS International inden 1. februar overtager den fulde kontrol over behandling af personoplysninger for vores underleverandør, Medicals Nordic. Fremover vil Medicals Nordic anvende SOS Internationals it-systemer til behandling af følsomme personoplysninger. Alle udførte tests vil derfor, uanset underleverandør, opfylde lovgivningens krav til korrekt og sikker databehandling, siger Niels Krag Printz, administrerende direktør, SOS International.

SOS International er lige nu i en proces, hvor alle it-processer og procedurer for håndtering af informationssikkerhed i forbindelse med hurtigtests bliver gennemgået og kontrolleret. Dette sker i samarbejde med Danske Regioners informationssikkerhedseksperter.

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.