window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag() { dataLayer.push(arguments); } gtag('consent', 'default', { ad_storage: 'denied', analytics_storage: 'denied', wait_for_update: 500, }); gtag('set', 'ads_data_redaction', true);

Gode rejseråd til Tenerife og Gran Canaria

Kanarieøerne byder på både sol og strand under de kolde og mørke vintermåneder i Norden, og derfor er øgruppen et populært rejsemål for nordiske rejsende.

Spanien er et af de største skadelande hos SOS International, og i løbet af vinteren, modtager vi ofte opkald fra rejsende på f.eks. Gran Canaria og Tenerife.

Kanarieøerne hungrer efter at få turisterne tilbage efter de lange corona-nedlukninger. Hvis ferien går til Kanarieøerne er det en god ide at undersøge, om der er nogle forholdsregler, som du burde tage med i bagagen, inden du drager afsted.

Her kommer en række rejseråd til Kanarieøerne.  Læs med, så du kan få en sikker og tryg – og forhåbentlig afslappende - ferie.

Kontakt SOS International i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst.

Vi sidder klar på alarmcentralen 24/7 på +45 7010 5050

Hvis du bliver syg på Kanarieøerne

På rejsen: Besøg af læge på hotellet

Hvis du under sygdom ønsker en bekvem løsning, kan SOS Internationals alarmcentral arrangere det, som vi kalder "house calls". Her kan lægen komme og tilse dig enten på hotellet eller i ferieboligen.

Et ’house call’ er nemt og bekvemt for dig eller din familie, og du undgår f.eks. tæt kontakt med andre patienter. Vi arrangerer betaling, og lægen udsteder recept ved behov.

Hvis dine symptomer ikke egner sig til et ”house call”, er det stadig vigtigt at kontakte vores alarmcentral. På den måde kan vi sikre, at du sendes til et egnet behandlingssted fra start.

Vær opmærksom på ambulancekørsel

Husk altid at bevare sund fornuft, når du skal til og fra lægebesøg. Særligt når det kommer til ambulancekørsel.

COVID-19-pandemien og de væsentligt færre turister har påvirket hospitalerne på de populære feriedestinationer økonomisk. Det kan betyde, at nogle hospitaler vil forsøge at indhente noget af det tabte, når turisterne vender tilbage, ved f.eks. at tilbyde ambulancekørsel ved symptomer, hvor det normalvis ikke er nødvendigt.

Ambulancekørsler koster let mellem 400-600 euro – selv for kørsel over korte distancer. Man kan som patient selv risikere at ende op med regningen.

Som patient bør du tænke over, om behandlingen, f.eks. ambulancekørslen i udlandet, er nødvendig, sammenlignet med den behandling, som du kan få i eget hjemland.

Offentlige hospitaler på Kanarieøerne

På Kanarieøerne er de offentlige hospitaler i de større byer af god kvalitet.

Vi anbefaler altid, at du ringer til os, inden du opsøger læge. Hos SOS International har vi et stort netværk af læger, hospitaler og sundhedspersonale i nærheden, som vi kvalitetsmæssigt står inde for.

Kontakt SOS International i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst. Vi sidder klar på alarmcentralen 24/7 på +45 7010 5050

Rejsetips før turen går til Kanarieøerne

Følg de generelle rejsevejledningerne til Spanien fra Udenrigsministeriet:

Udenrigsministeriets hjemmeside

Vi anbefaler også, at du skriver dig op på Udenrigsministeriets rejsedatabase, den såkaldte Danskerliste, så du kan blive informeret og advaret af de danske myndigheder, hvis det skulle blive nødvendigt:

Danskerlisten

Husk at tjekke, hvad din rejseforsikring dækker og om du skal have en medicinsk forhåndsvurdering:

Medicinsk forhåndsvurdering

Andre gode links til dig, som rejser i Spanien

Registrering af indrejsende i Spanien
Indrejserestriktioner og andre lokale restriktioner i Spanien
Den danske ambassade i Spanien

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.