window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag() { dataLayer.push(arguments); } gtag('consent', 'default', { ad_storage: 'denied', analytics_storage: 'denied', wait_for_update: 500, }); gtag('set', 'ads_data_redaction', true);

Mobility megatrends og hvordan SOS International møder dem

Karl Benz’ automobil revolutionerede verden i 1886. I dag er online, selvkørende og delte mobilitetstjenester en del af dagligdagen og har ændret den måde, forbrugere rejser på. I SOS International har vi stor fokus på megatrends indenfor mobilitet, og vi arbejder på at sikre, at vi forbliver relevante for markedet.

Teknologien vil fortsætte med at ændre mobilitetsbranchen, og de nye megatrends har både fordele og udfordringer for virksomheder og forbrugere. Digitalisering og bæredygtighed er nogle af de vigtigste drivkræfter bag ændringerne.

Hvordan SOS International møder disse megatrends
I SOS International forbereder og udvikler vi vores virksomhed til at matche de nye megatrends:

- Vi er kontant opmærksomme på og planlægger, hvordan vi på bedst mulige måde imødekommer markedstrends og behov. Vi undersøger strategiske partnerskaber, vi digitaliserer vores virksomhed og fokuserer på nye arbejdsformer, og vi udforsker og udvikler løsninger, der imødekommer behov hos forbrugeren og slutbrugeren, siger Ellen Trolle, EVP Mobility Division i SOS International.

- Vi fokuserer på den akutte situation på vejen og på at opbygge fjernbetjente, forebyggende og proaktive løsninger, der understreger en værdifuld og smidig kunderejse.

Elektrisk oplader i servicebilen
I København og Oslo har vi en servicebil, der er forsynet med en elektrisk oplader, der kan give elbilen 15 minutters strøm, så elbilisten selv kan nå til en ladestation. Læs mere her

I Sverige har SOS Internationals vejhjælpsforretning muliggjort brugen af ​​deleøkonomiske tjenester som et fleksibelt alternativ, når der er behov for midlertidig transport. Læs mere her

Kilde: McKinsey

Her er nogle af de nye megatrends i mobilitet

Connectivity

Biler kommunikerer gennem data, og den tilsluttede bil åbner for nyttige muligheder, fx underholdning, grønnere kørsel eller forudsigelse af tekniske problemer og nedbrud. Data skaber potentiale for en forbedret kundeoplevelse, men spørgsmålene omkring hvad, hvordan og hvem, der skal have adgang til dataene, mangler stadig at blive besvaret.

Electrification

Flere og flere bilfabrikker udvikler eldrevne køretøjer, og forbrugerne fortsætter med at udforske elbiler som et alternativ til konventionelle biler. For mange forbrugere er de bæredygtige fordele tydelige. De politiske ambitioner og reguleringer, effektive batterier og ladeinfrastruktur er stadig under udvikling - og til debat.

Autonomous driving

Brugen og udbredelsen af selvkørende biler vil vokse, og flere kendte brands udforsker lige nu teknologien. Selvkørende biler forudsiges at spille en stor rolle i f.eks. offentlig transport, og som en måde at skabe bekvem transport og sikre veje på.

Shared Mobility

I takt med at forbrugerne går væk fra bilejerskab til bildeling, sker der en ændring i hvordan forbrugerne transporterer sig rundt, især lokalt og regionalt. Udviklingen af delingstjenester forventes at vokse som et miljømæssigt og besparende alternativ til konventionel transport.

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.