SOS International A/S ansætter ny administrerende direktør
Update: Jan Sigurdur Christensen tiltræder pr. 1. marts 2022
Jan Sigurdur Christensen tiltræder som ny administrerende direktør hos SOS International pr. 1 april 2022. Bestyrelsesformand Amund Skarholt er meget tilfreds med, at det er lykkedes at hente så stærk en profil.
Jan Sigurdur Christensen erstatter SOS Internationals konstituerede CEO Jesper Mørch Sørensen og tiltræder senest 1. april 2022.
”Vi har hentet en yderst kompetent ny administrerende direktør i Jan Sigurdur Christensen. Jan har stor erfaring med ledelse af skandinaviske serviceforretninger, arbejder kommercielt og har erfaring fra komplekse miljøer både i forhold til ejere, stakeholders og medarbejdere. Han har et klart blik for kunderne, og er en meget erfaren leder med et moderne menneskesyn,” fortæller bestyrelsesformand Amund Skarholt, SOS International.
Jan Sigurdur Christensen kommer fra en stilling som Chief Commercial Officer, EVP i DSB, og har desuden en mangeårig baggrund i SAS.
”Jeg glæder mig meget til at starte i SOS International, der er en virksomhed med et klart formål om at hjælpe mennesker i kritiske situationer på en tryg og bæredygtig måde. Gode kundeoplevelser gennem dygtige samarbejdspartnere, klare driftsprocesser og ikke mindst dygtige medarbejdere er afgørende for stærke forretningsresultater. Og det er med stolthed, at jeg sætter mig i spidsen for SOS International, som er skabt og drevet af kompetente og passionerede medarbejdere,” siger Jan Sigurdur Christensen.
”Jeg har allerede et rigtig godt indtryk af virksomheden, og jeg glæder mig til at møde mine nye kollegaer og lære forretningen rigtig godt at kende. Jeg kan dog allerede nu sige, at jeg vil komme til at have stort fokus på at skabe endnu bedre kundeoplevelser. Det har været et vigtigt pejlemærke i både mit nuværende og tidligere jobs,” afslutter Jan Sigurdur Christensen.
For yderligere information, kontakt venligst:
Bestyrelsesformand Amund Skarholt tlf. +47 975 59 425
Kommunikationschef Marlene Rau Bucholdtz, SOS International tlf. +45 40292212
Kontakt os
Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?
Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.