window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag() { dataLayer.push(arguments); } gtag('consent', 'default', { ad_storage: 'denied', analytics_storage: 'denied', wait_for_update: 500, }); gtag('set', 'ads_data_redaction', true);

Regionerne trækker regres-sager i langdrag

SOS International har igennem en længere periode oplevet benspænd, når de på vegne af danske forsikringsselskaber søger regres hos regionerne for forsikringstageres behandling i udlandet.

Europæiske rejsende, der modtager medicinsk behandling i EØS-lande (EU, Norge, Island og Liechtenstein), har ret til at få dækket udgifterne til behandlingen til en pris, der svarer til, hvad samme behandling ville koste i hjemlandet.

I praksis foregår det oftest sådan, at rejseforsikringen afholder udgifterne, hvorefter der efterfølgende kan søges om regres hos de danske myndigheder. SOS International varetager denne opgave for en række nordiske forsikringsselskaber.

Nu er der imidlertid opstået grus i praksissen, og regionerne i Danmark afviser at udbetale regres, når SOS International søger. Refusion kan efter regionernes opfattelse alene udbetales, hvis de underliggende hospitalsregninger i en assistancesag er udstedt direkte til patienten.

Klar afgørelse fra Styrelsen for Patientklager

Uenigheden om hvorvidt der kan søges regres, førte i juni til en afgørelse fra Styrelsen for Patientklager.

Afgørelsen var klar: SOS International kan som assistanceorganisation godt søge om regres på forsikringsselskabernes vegne, også i sager, hvor fakturaer ikke er udstedt direkte til patienten.

- Vi var rigtig glade, da der kom en afgørelse, for vi har efterhånden en del sager, der venter på at blive sendt til regionerne med henblik på at søge om regres. Men desværre skete der stadig ikke noget. Vi får stadig ingen afgørelser tilbage fra regionerne, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør i Travelcare, SOS International

Regionerne er fortsat ikke overbevist om, at SOS International rent juridisk kan søge regres på vegne af forsikringsselskaberne og SOS International er blevet gjort bekendt med, at en af regionerne overvejer at indbringe spørgsmålet for domstolene.

 

Her er afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager

Det siger EU’s patientmobilitetsdirektiv

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.