Rødt Kort: Flere nedbrud i Sverige og Norge i vinterferien

Som forventet tog danskerne bilen til Europas skisportssteder i skolernes vinterferie. I år var der markant flere nedbrud i Sverige og Norge, lyder det fra SOS International, der varetager vejhjælp i udlandet via Rødt Kort-ordningen.

Efter en periode med begrænsede muligheder for skiferie i udlandet, tog danskerne igen afsted mod pister og løjper i bil. Det viser data fra alarmcentralen for Rødt Kort, der hjælper danske bilister, der får nedbrud i udlandet. I vinterferieugerne 7 og 8 var aktivitetsniveauet på linje med samme periode før corona-pandemien.

Men i år hjalp alarmcentralen for Rødt Kort flere danske bilister i Sverige og Norge:

- I år så vi markant flere nedbrud i Norge og Sverige. De nordiske lande var blandt de lande, hvor corona-restriktioner blev ophævet tidligst, og derfor har flere danskere måske valgt at tage på skiferie i Norge og Sverige, siger Anette Bjørn Juncher, operationel manager for Rødt Kort-ordningen hos SOS International.

Udover Sverige og Norge er Tyskland og Østrig på listen over skadelande denne vinter.

Færre større lejebiler tilgængelige
Forud for vinterferien opfordrede SOS International bilister til at væbne sig med tålmodighed og forberede bilen grundigt forud for udlandsturen, Europa er stadig præget af pandemien, og igen denne vinter oplevede alarmcentralen for Rødt Kort restriktioner og begrænsninger på reservation af erstatningsbiler til uheldige bilister:

- Der har været rimelig tilgængelighed på lejebiler i Europa. Men i nogle lande er der stadig ikke nok større biler til rådighed. I Norden har vi også oplevet udfordringer med at skaffe større biler, og vi har set forskellige strikse krav, hvor det for eksempel ikke har været muligt at leje bilerne med såkaldt ’drop off’ i Danmark, fortæller Anette Bjørn Juncher.

Mild vinter
Flade batterier er en typisk årsag til assistancer om vinteren. Det hænger blandt andet sammen med, at batteriets kapacitet falder markant i takt med temperaturen. Derudover er frosne biler ofte et problem.

I år har det været en overvejende mild vinter på det Europæiske kontinent. Derfor har Rødt Kort-alarmcentralen denne vinter ikke hjulpet helt så mange biler med frossen diesel som tidligere år.  

Topskadelande vinterferie 2020 - Rødt Kort

  • Tyskland
  • Sverige
  • Norge
  • Østrig

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.