Travelcare: Sådan forløb sommerhøjsæsonen
Hedebølge i Sydeuropa, skovbrande og uvejr. Alarmcentralen for rejseassistance hos SOS International kan se tilbage på en sommer med gode resultater for kundeservice og sagsbehandling. Det ekstreme vejr skaber forventning om ændrede rejsemønstre.
Skandinavernes rejselyst er tilbage efter pandemien, og sagsantallet hos SOS International er fulgt med. Det har med andre ord været en travl sommerhøjsæson for alarmcentralen for rejseassistance.
- Vi er meget glade for at se, at vores grundige forberedelser har båret frugt. På trods af udfordringer som hedebølge, skovbrande, luftfartsstrejker og et uvejr i Italien, hvor vi hjalp vores kolleger fra Mobility ved telefonerne, har arbejdet på alarmcentralen kørt helt snorlige, og vi har haft en gennemsnitlig svartid på 15 sekunder, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør for Travelcare i SOS International.
Vejr påvirker rejselysten
Det skandinaviske sommervejr har været til den kolde og våde side. Det betyder traditionelt, at der kan forventes stor rejselyst i efteråret og vintersæsonen, ligesom en dårlig sommer også plejer at betyde større efterspørgsel på udlandsrejser den følgende sommer.
En anden faktor, der forventes at påvirke rejsemønstrene fremover, er de hedebølger og skovbrande, der kendetegnede sommeren 2023 i Sydeuropa:
- På længere sigt, kan vi forvente, at flere vil planlægge rejsen til Sydeuropa på andre tidspunkter end lige i juli, hvor der er varmest. Det bliver interessant at følge, om vi allerede kan se en forandring til næste år, siger Karin Tranberg.
Hilsen fra rejsende i Malaga:
”Vi har haft det privilegium at være i kontakt med SOS International igen. Min datter fik blindtarmsbetændelse og er blevet opereret på et hospital i Malaga. Så her venter vi på at blive udskrevet, forhåbentlig i dag men formentlig i morgen! Dejligt at hun er ok efter omstændighederne, og at ALLE er så professionelle og søde!”
Fakta:
Topskadelande - danske rejsende
- Tyrkiet
- Spanien
- Grækenland
- Italien
- USA
Flest danske rejsende fik brug for alarmcentralens hjælp i juli (60 procent) – og flest i uge 28, efterfulgt af uge 29 og 30.
Kontakt os
Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?
Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.