window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag() { dataLayer.push(arguments); } gtag('consent', 'default', { ad_storage: 'denied', analytics_storage: 'denied', wait_for_update: 500, }); gtag('set', 'ads_data_redaction', true);

Sådan forbereder du årets første tur i campingvogn

Mange campingvognsejere udnytter påsken til at tage på årets første tur. SOS Dansk Autohjælp ligger inde med gode råd, der øger sikkerheden, når landets ca. 110.000 campingvogne triller fra vinterhi og ud på vejene.

Påsken er for mange en markør på, at campingsæsonen begynder. Det betyder, at det er tid til klargøring af campingvognene, som skal rengøres, luftes ud og tjekkes.

Hos SOS Dansk Autohjælp lyder en særlig opfordring til at efterse dækkenes tilstand:

- Dækkene er noget af det første, man bør tjekke på sin campingvogn. Vi anbefaler, at dækmønsteret er minimum 3 mm, men lovmæssigt kræves minimum 1,6 mm. Udover dækmønsteret skal du også sikre dig, at dine dæk har det anbefalede dæktryk. Er dækmønster og dæktryk ikke i orden kan konsekvensen blive flade og ødelagte dæk, siger Jeppe Damgaard, netværkschef hos SOS Dansk Autohjælp.

Det er også vigtigt, at dækkene ikke er blevet møre i løbet af vinteren. Derudover anbefaler vagtcentralchef Anette Bjørn Juncher, at man medbringer et reservehjul i campingvognen:

- Skulle man punktere, kan vi hurtigt hjælpe med at skifte hjul, så man kan komme videre, siger hun og opfordrer til, at man undersøger, om campingvognen er dækket af vejhælpsabonnementet.

Elbil og campingvogn – begrænset rækkevidde

Har du skiftet benzinbilen ud med en elbil siden sidste sæson, er det værd at være opmærksom på, at strømforbruget kan fordobles, når du kører med en campingvogn. Det kræver ekstra planlægning.

SOS Dansk Autohjælps 3 bedste råd til campister med elbil:

  1. Forvent et øget strømforbrug – en tommelfingerregel siger en fordobling. Sæt tid af til hyppigere opladning.
  2. Vær opmærksom på, at du måske skal frakoble campingvognen ved ladestationer.
  3. Kig efter campingpladser med gode ladefaciliteter.

Fra vinterhi til køreklar: Tjekliste til campingvognen

  • Tjek dækkenes tilstand – er de slidte eller mørnede?
  • Kontrollér dæktryk på både bil og campingvogn.
  • Afprøv alle lys og lygter – inklusive bremselys.
  • Test håndbremsen.
  • Sørg for at have et reservehjul med.
  • Tjek, om dit vejhjælpsabonnement dækker campingvognen.

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.