Miljøpolitik
Mobility Division
Formålet med og anvendelsen af denne politik er at sikre, at SOS International løbende forbedrer kvaliteten af virksomhedens miljøledelsessystem og overordnede miljøpræstationer for SOS Internationals Mobility Division. Omfanget af miljøledelsessystemet omfatter derfor alle aktiviteter og interessenter (interne såvel som eksterne) i relation til SOS Internationals vejhjælpstjenester. Desuden skal politikken sikre ledelsens forpligtelse til effektivt at styre miljøpåvirkninger. Denne politik kommunikeres til alle medarbejdere, kunder, leverandører og andre eksterne interessenter via vores corporate website og relevante nyhedsbreve.
Vores miljøpolitik fastlægger rammerne for ledelsens forpligtelser i relation i beskyttelse af miljøet. SOS International forpligter sig til at opfylde sine miljømæssige forpligtelser og opretholder en løbende forbedring af sit miljøledelsessystem med henblik på at forbedre sine miljøpræstationer.
SOS Internationals miljøledelsessystem beskriver, hvordan virksomhedens miljøpåvirkning kontrolleres og styres. Desuden fastlægger systemet risici og muligheder til gavn for interessenter, samt de miljømæssige aspekter af alle aktiviteter, produkter og serviceydelser.
SOS Internationals miljømæssige engagement vedrører følgende hovedområder:
- Miljøkrav til den daglige drift
- Miljøkrav til netværk og leverandører
- Miljøkrav til SOS Internationals vejhjælpsstationer
- Miljø, sundhed og sikkerhed
- Affaldshåndtering, herunder genanvendelse
- Energiforbruget fra vores kontorer
SOS International indsamler og rapporterer regelmæssigt data baseret på nøgletal, der understøtter vores miljømæssige målsætninger og strategi. Vi vedligeholder og tilpasser aktivt vores miljømæssige tilgang og handlingsplaner for at opfylde vores miljømål. Derudover sikrer vi, at vi følger op på vores miljømæssige målsætninger.
Politikken er en udvidelse af de fastlagte miljøprincipper i SOS Internationals Company Code of Conduct og Supplier Code of Conduct. Vores leverandører er forpligtet til at overholde vores Supplier Code of Conduct og miljøbelastningen tages altid i betragtning ved udvælgelsen af en leverandør.